LUI Faner:
2 store faner og 1 juniorfane.
Røde kvaster/snore anvendes til festlige lejligheder.
Sorte kvaster/snore anvendes ved begravelse/bisættelse.
-
Fanerne opbevares oven på skabene på kontoret i Lyngehallen i sorte hylstre.
Husk at det hvide klæde skal rulles yderst om fanedugen, idet sølvskjoldene på skaftet ellers laver sorte misfarvninger på fanedugen. Der er også fod/fødder til fanerne, så de kan stå selv.
-
Hos DGI findes der et fanebærerkursus.
-
Fanebærer Jytte Nielsen har en ”håndbog” i brugen af fanen.
Efter tlf. samtale med Jytte Nielsen er udarbejdet et minireferat af hvordan det foregår ved begravelse/bisættelse.
-
Begravelse:
Fanebæreren står med fanen ved kisten (aftal med præsten – hvor.)
Fanebæreren står nærmest alteret, så fanen kan ses af de fremmødte. (Iflg. Jytte står man ikke til skue, da man er lidt bag selve fanedugen.)
Når kisten skal ud går fanebæreren forrest med fanen. (Det kræver en øvet fanebærer.) Pas på skibet i loftet og husk at ”dyppe” dybt, når man skal ud ad døren.
Fanen går med til graven.
-
Bisættelse:
Som ved begravelse, men fanen bliver lige uden for døren og kisten bæres til ligvognen.
-
Nogle bisættelser: (Når fanebæreren ikke er øvet).
Fanebæreren står med fanen ved kisten (aftal med præsten – hvor.) eller alternativt stilles fanen i fod ved kisten. Fanen bliver blot stående når kisten bæres ud. |