Årets prismodtagere

Hvert år uddeler LUI priser og hylder de frivillige kræfter som, på hver deres måde, gør sit for at foreningen og fællesskabet styrkes og blomstrer.

Årets priser gik velfortjent til…

LUI-prisen: Nina Plenge Jakobsen
Nordea-prisen: Jesper Theill
Ungdomsprisen: Nikoline Jespersen og Nikolaj Max Kløigaard

Forretningsudvalget på “surprise” uddelingstogt

Traditionelt bliver priserne uddelt på den årlige generalforsamling, men i år skulle de være anderledes. LUI’s forretningsudvalg tog derfor på uddelingstogt og i samarbejde med prismodtagernes foreningsformænd blev der arrangeret “surprise-prisuddeling”. Jesper Theill blev hyldet af en stor skare trænene seniore, mens Nina Plenge Jakobsen blev overrasket på et bestyrelsesmøde. De yngste prismodtagere Nikoline og Nikolaj modtog kammeraters og forældres hyldest, ved et fingeret “vigtigt informationsmøde”.

Vi ønsker prismodtagerene tillykke og takker for deres bidrag til fællesskabet og håber selvfølgelig på at engagementet vare ved og at andre må blive inspireret til at give et nap med.

 

Herunder kan du læse indstillingerne fra afdelingerne…

LUI-Prisen

Bestyrelsen for fodbold skrev følgende:NinaPlengeJakobsen_LUI-prisen_2015

Nina er, udover at være forælder til en glad fodbold dreng, mangeårig bestyrelsesmedlem og sidder med sekretær opgaven, som har udviklet sig til at være en “blæksprutte post”. Nina står for bla. medlemsregistering, tilmelde hold, betale regninger, Allerødordningen, sponsorkontrakter, trænerkontrakter hjemmeside mv. Dette er bare et lille udsnit af hvad Nina overkommer og hun er altid glad og i godt humør. Man går aldrig forgæves til Nina – Hun vil gøre alt for at hjælpe én.

Nina er en rigtig LUI’er der brænder for at vi skal kunne tilbyde vores medlemmer de bedste betingelser for at de kan dyrke deres sportsgren. Nina er meget rummelig og har en høj moral som også børnene bliver præcenteret for når de beder om tilskud til noget (vi opfører os ordentlig og yder før vi kan nyde)

Nina er meget konstruktiv i sit bestyrelsesarbejde og er en livgivende nerve der hele tiden kigger fremad.

Nordea-Prisen

Bestyrelsen for badminton sJesperTheil_Nordea-Prisen_2015krev følgende:

Jesper er et godt eksempel på en frivillig, der har lysten til at gøre noget og bidrage i foreningen.

For 6-7 år siden startede han med at spille badminton på vores førstehold, hvor han i dag også er holdleder og udtager spillere til kampene. Han er altid på pletten, når holdkammeraterne skal coaches og motiveres under holdkampene.

Under træningsaftenerne for alle voksne spillere, så han hurtigt et udviklingspotentiale i forhold til bøvlede papirsystemer til fordeling af spillerne. De var tidskrævende at udfylde for holdkaptajnen og skulle ofte  laves om, når nogle havde glemt at melde afbud. Der gik ikke længe, før Jesper havde opfundet og programmeret et PC-program, som i dag er uundværligt på alle vores træningsaftener i LUI. På en nem og hurtig måde fordeles spillerne på banerne med skiftende makkere. “Runde Generatoren” er en kæmpe hjælp, hver gang fjerbaskerne er til træning i Lyngehallen.

I denne sæson har Jesper meldt sig på banen som træner for de yngste badmintonspillere fra 0.-4. klasse. Et tiltrængt frisk pust i trænerfolden. I samarbejde med de tidligere trænere og hjælpetrænere har  Jesper bragt nye lege og øvelser ind i træningen. Det virker – der kommer løbende nye spillere til og en fast skarre er ved at få rigtig godt fat i spillet. Det er dejligt at mærke, at han har et brændende engagement og lysten til at gøre det spændende for børnene.

Når U11-holdet er til holdkamp, styrer han også slagenes gang. Senest er det endda blevet til en weekendtur til Jylland, hvor Jesper var holdleder for LUI´erne og andre Nordsjællandske spillere. De skulle ti landsmesterskaber og guides i badmintonspillet. Det er naturligvis indbegrebet af badmintonengagementet, men at der også følger med, at man skal sove på luftmadras på en skole er ellers noget veteraner frabeder sig.

Som I kan høre har Jesper også alderen til at spille på vores første veteranhold, hvor han er fast spiller. Det er særlig flot, at Jesper formår at bidrage i det beskrevne omfang, når han samtidig er aktivt bestyrelsesmedlem i LUI-Tennis. Jesper er ildsjæl og sprudler altid af energi. Han er et vigtigt aktiv for LUI-Badminton, som gør sig fortjent til en anerkendelse fra LUI.

Ungdomsprisen

Bestyrelsen for Lynge Håndbold skrev følgende…Ungdomsprisen_2015

Vi vil gerne indstille Nikolai Max Kløigaard. Nikolai er 13 år gammel og er hjælpetræner for U12 drenge. Nikolai er en arbejdssom hjælpetræner som er med til at gøre træningen sjov og spændende. Han er et godt forbillede for U12 drengene og er selv en engageret spiller på U14.

Vi vil gerne indstille Nikoline Jespersen. Nikoline er 13 år gammel og er hjælpetræner for U10 pigerne. Nikoline har gået ind i arbejdet som hjælpetræner med hjerte og flid og gør en stor forskel for holdet og træner. Hun er et rigtig godt forbillede for pigerne ift engagement og håndbolden, da hun også selv spiller på U14.