MENU
Tennis
Åbningsturnering 2006
Åbningsturnering 2007
Åbningsturnering 2008
Åbningsturnering 2009
Åbningsturnering 2010
Bestyrelse
Vedtægter
Regnskab & budget
Nyheder
Ind- og udmeldelse
Aktiviteter
Hold & trænere
Banepleje
Banereservation
Markedsplads
Til hovedmenuen
KONTAKT
Fmd. Philip Kusk
Baunesvinget 20
3540 Lynge

tlf. 48 18 62 62

E-mail
ÅBNINGSTURNERING 2007
Åbningsturnering 2007
Så kom dagen vi alle havde ventet på – åbningen af tennissæsonen 2007.
Dagen kunne ikke have været bedre valgt. En dejlig varm dag med masser af sol og næsten ingen vind.
Til åbningsturneringen som, traditionen tro åbner sæsonen, var mødt 7 gæve damer og 6 gæve herrer. Det er svært at få to til at gå op i 13, så holdene til dagen blev fordelt som følger:
Hold 1 – Birthe Porsild og Jørgen Wulff
Hold 2 – Aase Petersen og Peter Ankerstjerne
Hold 3 – Jytte Østerby og Stig Sørensen
Hold 4 – Søs Hansen og Thomas Astrup
Hold 5 – Jette Jelstrup og Morten Porsild
Hold 6 – Helle Stage, Anette Pedersen og Philip Kusk
Op til åbningsdagen var der blevet arbejdet på højtryk med at gøre banerne klar. Der skulle fjernes meget ukrudt, linierne skulle lægges på plads og der skulle frisk grus på. Det var lykkedes at få banerne i fornuftig stand til dagen. Det vil dog kræve noget at få dem i bedre stand. Det vigtigste er, at vi vander både før og efter vi har spillet på banerne, da vand er det middel, der er allervigtigst når vi taler banepleje. Bestyrelsen har i løbet af ugen købt og samlet 3 borde/bænke samt 2 bænke til banerne, så faciliteterne er indbydende til alle spillerne i år.
Så startede turneringen som var ud fra princippet alle mod alle – altså ikke på en gang. Kampene blev afviklet med 20 minutter til hver kamp og en kort pause ind i mellem kampene.
Der blev kæmpet bravt på alle baner og fra alle holdene.
Resultatet blev, at Hold 3 vandt alle sine kampe mens Hold 6 kun tabte til Hold 3 og Hold 2 kom på 3. pladsen med nederlag til Hold 3 og 6. Som noget nyt i år var der præmier til de 3 bedste hold hvor der var rødvin til vinderne og tennisstrømper til 2. og 3. pladsen.
Turneringen blev dog ikke afviklet uden dramatik, idet Søs måtte tage tælling efter at have fået en vildfaren bold i ansigtet. Men efter lidt pleje bla. en kold cola til at køle ansigtet med, så kunne turneringsledelsen konstatere, at alle kampene blev afviklet som planlagt, og Søs kom også stærkt igen.
Efter den obligatoriske præmieoverrækkelse var det tid til en velfortjent frokost som blev indtaget ved de nye borde/bænke som dermed blev indviet.
Nu da åbningen er sket vil der herefter være dameaften hver mandag fra kl. 19 og herreaften onsdag fra kl. 19. Husk også den 1. mandag i måneden, hvor vi holder mixaften også denne dag starter vi kl. 19.
Så vil turneringsledelsen takke for fremmødet og indsatsen i dag og ønske alle en god sæson 2007. Og forhåbentlig på gensyn i løbet af sæsonen. Det næste arrangement er kommuneturneringen, hvor vi er forsvarende mestre i to rækker. Vi kender endnu ikke datoen, men vender snarest tilbage med denne, så snart den foreligger.

Peter Munksgaard Ankerstjerne



(Turneringen er just ved at tage sin begyndelse)


(Storspil i klassisk hvidt tennistøj)


(Her sker der noget !)


(Åbningsturneringens vindere Jytte og Stig med 1. præmie: en omgang rødvin til grillmaden.)


(...og nummer 2...Anette, Philip og Helle...med 2. præmie: slidstærke sportssokker til den forestående sæson)


(...og nummer 3: Peter og Aase - også med tennissokker.)


(..og nummer...ja...kom ikke og sig, der ikke er præmier til alle - her: Morten og Jette med deres tennissokker.)




BESTYRELSEN
Tid og sted for næste møde er ikke fastsat på nuværende tidspunkt.
MARKEDSPLADSEN
Der er ingen varer til salg!

Klik her for at oprette en vare.
Copyright Lynge-Uggeløse Idrætsforening 2001-2012 - Webmaster