 |
28. september 2008 var dagen hvor vi skulle holde vores traditionelle afslutningsturnering.
8 personer var mødt op i dejligt solskin og en lille smule blæst.
Vi valgte som vi plejer, at gennemføre turneringen som en double turnering, hvor vi talte antal partier. Vi var således 4 hold, der skulle spille 3 kampe hver af 30 minutters varighed.
Holdene var:
- Thomas + Susie
- Lars + Marie-Louise
- Erik + Peter
- Jesper + Michael
Starten til første omgang gik ca. kl. 10.30. Det stod hurtigt klart at nogle havde smugtrænet og havde studeret vejret nærmere inden dagens opgør. Hold 2 med Lars og Marie-Louise lagde stærkt ud på opvisningsbanen mod Thomas og Susie. Kampen blev 8-2 til hold 2. På bane 2 var der på intet tidspunkt spænding i kampen mellem hold 3 og 4. Hold 4, med den altid meget talende Michael, lagde stærkt fra land og satte hold 3 på plads med en 9-4 sejr.
I anden runde mødtes hold 2 og 3, samt hold 1 og 4. Igen var der store klø til hold 3, som ellers havde været ubesejret igennem hele sæsonen. Denne gang blev det til et nederlag på 6-2, mens hold 4 fortsatte deres sejrsmarch mod finalen med en sejr på 9-2.
Fra turneringsledelsens side kunne planlægningen ikke være bedre. Der var en taberfinale og en vinderfinale.
Taberfinalen stod mellem hold 1 og 3. Nu havde hold 3 fået spillet sig varme eller også havde hold 1 fået så meget medlidenhed, at de lod hold 3 komme til fadet. Kampen endte 11-0 til hold 3.
I vinderfinalen var der spænding helt til sidste parti. Da tiden næsten var gået stod stillingen 5-4 til hold 4. Der var stadig mulighed for at lukke munden på den stadig talende (eller var der tale om en spillende kommentator? Et nyt koncept i dansk sports historie) Michael. Men denne dag skulle vise sig, at Michael holdt hele vejen sammen med Jesper og lukkede finalen med at vinde dagens sidste parti. Kampen endte 6-4 til hold 4, der blev en for nogen overraskende, men ellers fortjent vinder af afslutningsturneringen.
Efter præmieoverrækkelsen blev der delt et fad sandwiches, som blev skyllet efter med kolde vand fra kassen.
Tak for en god sæson og en god turnering.
Peter Munksgård Ankerstjerne (tekst) og Philip Kusk (billeder, billedtekst)
 | (Turneringen er i gang. Hold 2: Lars og Marie-Louise var med for første gang, og gjorde det særdeles godt.)
|
 | (Hold 3: Erik og Peter - en kombination af højde og smart antræk. På trods af en god indsats, og fine stilkarakterer, rakte det ikke til en finaleplads.)
|
 | (Hold 4: Michael og Jesper, der med skarp retorik og indædt figthervilje banede vejen for finalesejr)
|
 | (Hold 1: Susie og Thomas, der er garvede deltagere i afslutningsturneringen, havde medbragt den helt rigtige sportsånd, idet de typisk fik afgivet flere partier end de trak hjem. Her Susie med et brag af en forhånd!)
|
 | (Michael og Jesper fik som vindere lov til selv at vælge førstepræmie: chokolade eller rødvin. Dersom ingen af de to vindere mente, de tålte chokolade, faldt valget på vinen, som blev overrakt af turneringslederen, Peter.)
|
 | (De kom, de så, og de vandt - næsten. Marie Louise og Lars, var overordentligt glade for 2. præmien = chokolade)
|
 | (Her de brave turneringsdeltagere, med en yderst tilfreds mine efter en vederkvægende indtagelse af sandwich og sodavand i strålende solskin og blæsevejr.)
|
|
 |