MENU
Tennis
Kommuneturnering 2006
Kommuneturnering 2007
Kommuneturnering 2008
Kommuneturnering 2010
Bestyrelse
Vedtægter
Regnskab & budget
Nyheder
Ind- og udmeldelse
Aktiviteter
Hold & trænere
Banepleje
Banereservation
Markedsplads
Til hovedmenuen
KONTAKT
Fmd. Philip Kusk
Baunesvinget 20
3540 Lynge

tlf. 48 18 62 62

E-mail
KOMMUNETURNERING 2010
Jubilæums kommune turnering
Søndag d. 6. juni var scenen sat til den traditionsrige kommuneturnering i Allerød kommune.
Tennisklubberne i kommunen mødes en gang årligt til en venskabelig dyst i damedouble, mixdouble og herredouble og i anledning af LUIs 100 års jubilæum blev turneringen ekstraordinært afholdt i Lynge.
Turneringen startede kl. 9.00 med hyggeligt samvær og morgenmad i strålende solskin.
Der har igennem flere år været tradition for at dele titlerne imellem klubberne, men Allerød Tennis havde i år satset hårdt for at få alle titlerne i hus.
I damedouble var Allerød suveræne og satte kun point til mod Blovstrød 2, hvor resultatet blev uafgjort inden for den afsatte tid.
Det endelige resultat i damedouble blev:
1. Allerød 5 points
2. Blovstrød 1 4 points
3. Blovstrød 22 points
4. Lynge (Jytte og Aase) 1 point

(De glade vindere med vin, drivein-bio billetter og kasketter)



I mixdouble blev der spillet indledende kampe i 2 puljer, hvor puljevinderne mødtes i finalen.
Resultaterne i puljerne blev:
Pulje 1:
1. Allerød 1 2 points, difference i partier: + 1
2. Lynge 1 (The Worsøes) 2 points,difference i partier: 0
3. Blovstrød 1 2 points, difference i partier: - 1
Pga. pointlighed blev sætscoren afgørende og Allerød gik altså videre med mindst mulig margen til stor skuffelse for Lynges forsvarende vindere ”The Worsøes” og det lokale publikum.
Pulje 2:
1. Blovstrød 2 3 points
2. Lynge 2 (The Wolkes) 2 points
3. Allerød 2 1 point
Finalen blev altså et anliggende mellem Allerød 1 og Blovstrød 2 – og igen var Allerød dem som trak det længste strå, på trods af god fight fra Blovstrøds spillere.

(Nr. 1, Allerød (tv) og 2, Blovstrød (th) med gaver i massevis)



I herredouble blev der ligeledes spillet indledende kampe i 2 puljer og finale for puljevinderne.
Resultaterne i puljerne blev:
Pulje 1:
1. Allerød 1 4 points
2. Lynge 1 (Jesper og Philip)2 points
3. Blovstrød 1 0 point
Pulje 2:
1. Lynge 2 (Ole og Henning) 4 points
2. Allerød 2 2 points
3. Blovstrød 20 point
Endelig var det altså lykkedes Lynge af få en plads i finalen, men på trods af godt spil og stor fight lykkedes det ikke at fravriste Allerøds forsvarende mestre titlen.

(De glade vindere fra Allerød (tv) og de lokale helte på 2. pladsen (th))



Inden dagen sluttede af med frokost var der præmieoverrækkelse, hvor der i anledning af jubilæet var disket op med lækre sponsorpræmier udover den traditionelle vin.
Til vinderne i de tre kategorier var der 2 flasker jubilæumsvin, en fribillet til Lynge Drivein bio og en lækker kasket fra Widex.
2. pladsen blev præmieret med 1 flaske jubilæumsvin og et aktivitetshåndklæde fra Widex.
Herefter blev en yderst lækker frokost fra Sportscafeen og en ikke mindre lækker jubilæumskage fra Karla og Frida indtaget mens solen efterhånden havde sat sit tydelige røde præg på samtlige spillere og publikum.

(Velfortjent frokost)

(100 års jubilæumskagen)



Tak til Allerød for deres fremragende spil og sportslige optræden.
Tak til Blovstrød for jubilæumsgave og tale og socialt samvær.
Tak til Lynges spillere for den ydmyge approach på hjemmebane – vi napper titlerne næste år!
- og sidst men ikke mindst tak til Lynge Drive in bio og Widex for de flotte præmier.

Lene Theill, 12. juni 2010
BESTYRELSEN
Tid og sted for næste møde er ikke fastsat på nuværende tidspunkt.
MARKEDSPLADSEN
Der er ingen varer til salg!

Klik her for at oprette en vare.
Copyright Lynge-Uggeløse Idrætsforening 2001-2012 - Webmaster