Regler

Download regler som PDF: Regler for LUI Fitness

NØGLEBRIK

  • Nøglebrikken er personlig, og misbrug vil medføre karantæne.
  • Nøglebrikken gælder ligesom et buskort, den SKAL medbringes hver gang.

BEKLÆDNING

  • Du skal være iført træningstøj og rene sko. Træning i udendørssko er IKKE tilladt. Udendørssko placeres udenfor træningslokalet.
  • Det er ikke tilladt at træne i bar overkrop.

TASKER OG OVERTØJ

  • Skabene er ikke personlige og skal tømmes efter brug. Hængelåse, der ikke er fjernet ved lukketid, vil blive klippet op og erstattes ikke. LUI Fitness er ikke ansvarlig for de ting, der opbevares i skabene.
  • Det er IKKE tilladt at tage sin taske, jakke eller andre ikke-træningsrelaterede ting med ind i centeret. (Instruktører er undtaget for dette.)

OPFØRSEL

  • Vi ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner i LUI Fitness. Derfor forventer vi en positiv omgangstone med respekt for hinanden.
  • Instruktørernes anvisninger SKAL til enhver tid følges og er IKKE til diskussion.
  • Det er IKKE tilladt at udøve privat virksomhed i forbindelse med medlemskabet.

BEHANDLING AF UDSTYR

  • Vores udstyr skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, det er beregnet til. Håndvægte skal have gulvkontakt, før man slipper.
  • Husk altid at lægge udstyret på plads efter brug.
  • Del maskinen med andre i pausen mellem sættene, så bliver det nemmere for alle at komme til.
  • Maskiner skal altid aftørres efter brug.

FAMILIE, VENNER & BØRN

  • Der er KUN adgang for medlemmer i LUI Fitness.
  • Familie og venner, som ikke er medlemmer, er velkomne til at opholde sig på balkonen eller i cafeområdet.
  • Børn under 15 år må under INGEN omstændigheder træne eller opholde sig i centeret.

DOPING

  • Doping accepteres IKKE. Såfremt du bliver testet positiv, vil du blive bortvist fra LUI Fitness.
  • Salg af doping i LUI Fitness vil medføre politianmeldelse.