
INSTRUKTØR – HJÆLPEINSTRUKTØR – MINIHJÆLPER
Er du frisk på, at tage en tørn i en god og aktiv gymnastikafdeling?
Så er det måske dig vi mangler.
Vi er altid på udkig efter nye instruktører, hjælpeinstruktører(fra 14 år) eller minihjælpere(fra 10 år), der er klar til, at engagere sig og har lyst til, at give alle de gode børn, unge, voksne og ældre i Lynge-Uggeløse og omegn, en rigtig god gymnastikoplevelse. Nøgleord som frivillighed, hjælpsomhed, engagement og glæde ved gymnastikarbejdet er noget vi lægger vægt på og vi har visse krav og forventninger.
Vi lægger også stor vægt på, at LUI Gymnastikafdeling, er et rart sted, at være og vi kan tilbyde dejlige lyse træningsrammer, på Lynge Idrætsanlæg, hvor der er springgrav i Hal 2. Du kan glæde dig til, at blive del af et godt fællesskab og vil møde opbakning, i dit arbejde hos LUI Gymnastik. Du vil få en fast kontaktperson i bestyrelsen, som du altid kan spørge til råds og gå til, hvis du oplever problemer eller i øvrigt har spørgsmål. Vi tilbyder dig alle de kurser der måtte være relevante, for at du kan udvikle og dygtiggøre dig.
Send gerne en uopfordret ansøgning med følgende punkter besvaret:
- Navn
- Alder
- 5 linjer om dig som person
- Erfaring
- Hvilke hold ønsker du at træne
- Hvilke dage/tidspunkter har du mulighed for at træne
Send din ansøgning på mail til Sanne på: jensen.maribo@gmail.com
Aktuelt har vi brug for instruktører der kan hjælpe os med at opfylde nogle nye holdtyper og andre moderne træningsformer, herunder kan nævnes outdoor træning.