LUI holder igen i år Go’nat Sport – ALLE er velkomne til dette åbent hus-arrangement med masser af spændende aktiviteter for børn og unge fra 7 år. Og så er det hele oven i købet gratis!
Det er 12. år i træk, vi afholder Go’nat Sport – og vandskaden i Hal 1 skal ikke stoppe os i år. Vi rykker lidt sammen på den plads, vi har, og ændrer lidt i de annoncerede aktiviteter. Men I kan godt glæde jer – der bliver ingen undskyldning for ikke at få sved på panden. Caféen serverer lækker mad til rimelige priser, så tag hele familien med til en aktiv aften på Lynge Idrætsanlæg.

