Praktiske oplysninger

Sæson

Sommersæsonen 2024/2025 er i fuld gang, og slutter ultimo juni.
Den nye sæson 2025/2026 starter 1. sept 2025 og slutter 30. apr 2026.
Tilmeldingen til den nye sæson åbner for nuværende medlemmer ultimo juni.

Tilmelding

Tilmelding og betaling sker on-line via linket på hjemmesiden. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Er alle pladser optaget, vil du automatisk blive placeret på en venteliste. Ved tilmelding til Familiehold m. mor/far skal kun barnet tilmeldes. Ved hold med rabatordninger skal man som udgangspunkt tilmelde sig og betale det fulde beløb. Rabatten bliver efterfølgende refunderet ved henvendelse til kassereren.

Tilmeldingen gælder for hele sæsonen. Hvis du fortryder din tilmelding indenfor de første tre gange refunderes kontingentet.

Det er vigtigt at give besked på mail til kassereren eller til holdets kontaktperson fra bestyrelsen, således kontingentet kan blive refunderet. Endvidere sikrer det også, at der kan blive plads til en anden på holdet.
Hvis du er i tvivl om hold, niveau o. lign., er du velkommen til at kontakte instruktøren (se navn og mail under holdbeskrivelsen). Det er muligt at få en gratis prøvetime, såfremt holdet ikke er fuldt booket.

Alle hold, pånær Familieholdene, er UDEN FORÆLDRE, også som tilskuere.

Kontingent

Kontingentet for det enkelte hold kan du se i sæsonprogrammet og i tilmeldingsmodulet. Vær opmærksom på, at der såfremt man deltager på mere end ét hold, gives rabat. Se sæsonprogram for yderligere information.

Betaling

Kontingentet betales online for hele sæsonen. Ved betaling får man en kvittering på, at man er optaget på holdet. Er der ikke plads får man besked om, at man er på venteliste.

Udmeldelse

Skal ske til LUI Gymnastik på luigymkasse@outlook.dk

Ferier og fridage

Foreningen følger ferieplanen for Allerød Kommunes skoler. Der er ingen træning i skolernes ferier og på skolefridage. Derudover kan der komme andre aflysninger i løbet af sæsonen bl.a. på grund af terminsprøver eller andre arrangementer på træningsstederne.

Der orienteres ved opslag, instruktørinformation, på LUI Gymnastiks facebookside og her på hjemmesiden og på mail.

Holdtider

Alle tider i programmet er eksklusive tiden til omklædning. Vi forventer, at du møder omklædt til de annoncerede tider, så alle får mest ud af træningstiden. Der er omklædningsrum på Lynge Idrætsanlæg.

Ulykkesforsikring

Vi anbefaler, at du som aktiv gymnast tegner en heltids- eller fritidsulykkesforsikring, der dækker eventuelle skader, du måtte pådrage dig under træningen. Foreningen har ikke tegnet ulykkesforsikring for vores medlemmer.