Idræt om dagen er et tilbud til dig, der har tid og lyst til at være aktiv om dagen, og som gerne vil være det sammen med andre. Du kan komme alene eller sammen med andre.
Har du en ægtefælle eller kæreste, kan I her gå til træning sammen og hver især spille det, I lige har lyst til. Her er plads til alle, uanset om du har dyrket idræt i flere år eller er helt ny. Kom med og lad os få nogle hyggelige timer sammen – og tag endelig din ven eller veninde med!
Vi starter med fælles let opvarmning, så vi er klar til lidt sved på panden. Derefter kan du vælge mellem forskellige sjove, fælles motions-aktiviteter og kaste dig over dem, du har mest lyst til den dag.
Til dem, der har tid og lyst, er der kaffe og hyggesnak efterfølgende.
Hver tirsdag kl. 9.30 – 11.30 i Hal 1 på Lynge Idrætsanlæg, Idrætsvej 14, 3540 Lynge.
Du er altid velkommen til bare at møde op og få et indtryk af, hvad vi laver.
Vi har alt det udstyr, du skal bruge, så du kan faktisk bare komme, som du er. Men det er afgjort en fordel at have tøj på, du kan bevæge dig godt i – og gerne indendørssko. Der er mulighed for at benytte omklædningsrum og bad.
Du behøver slet ikke være i god fysisk form.
Aktiviteterne er netop bygget op, så alle uanset niveau, alder og kondi kan være med.
Kontingentet er 250 kr. pr. år, incl. kaffe. De første gange deltager du gratis, så du lige kan prøve det af, inden du tilmelder dig.
Du vil med garanti blive så glad for det, at du slet ikke vil kunne undvære det…
2171 3858 / lui.formand@gmail.com
2467 5318 / nina.plenge@get2net.dk